Der er tilknyttet dygtige instruktører på samtlige hold, som guider dig godt og sikkert igennem træningen. Du vil altid træne under kyndig vejledning. For at sikre dette, er der på de fleste hold et maksimalt deltagerantal på 14 personer.
Område 4 og 5 er altid ledig. Her kan man træne på egen hånd, lave workouts, træne teknik eller lignende.
Vi gør opmærksom på, at holdene altid har førsteprioritet ift. udstyr og træningsområder.
Kick starter:
Få sparket den sundere livstil i gang. Kom godt igang med ligesindede.
Du vil på 4 uger blive introduceret til de basale øvelser i CrossFit. Der vil blive øvet konditionstræning, styrketræning, kropskontrol og smidighed. Træningen foregår på lukket hold 2 gange om ugen, plus du får derudover adgang til 1 hold på vores holdplan oveni.
WOD er en forkortelse for Workout of the Day. Der er en ny WOD hver dag, så du er sikret variation i din træning. Dette hold er for alle uanset alder, baggrund og niveau. Der er altid tid til den enkelte, og fokus på sikker og korrekt udførelse af øvelserne.
Holdet starter med en opvarmning og gennemgang af dagens øvelser. Herefter følger en styrke- og/eller teknikdel, der har til formål at forbedre din styrke og sørge for at bevægelserne udføres korrekt. Til sidst køres dagens workout, så du også er sikret høj puls og sved på panden.
Dette hold er en absolut nødvendighed, hvis du vil lære alle øvelserne i CrossFit.
FGB står for Fight Gone Bad og er CrossFits svar på cirkeltræning eller HIIT (høj intensiv interval træning).
Dette er holdet, hvor du kan slå hjernen fra og give max gas. Træningen foregår i intervaller, hvilket sikrer, at der kan arbejdes med høj intensitet. Det er fed træning i højt tempo, hvor alle kan være med.
Timen består af en opvarmning der får gang i både led, muskler og puls. Herefter køres der typisk 5 runder, hvor man bevæger sig gennem 4-8 stationer. Øvelserne er oftest kropsvægtsøvelser eller mindre tekniske øvelser, der køres med lav belastning. Tiden og pauserne kan variere fra gang til gang, men der er garanti på masser af sved og højt humør.
Metcon står for Metabolic Conditioning og betyder at du her vil mærke hvordan det føles når lungerne arbejder på sit yderste. Timen er oftest bygget op om en lang eller flere kortere workouts, hvor belastningen er lav og gentagelser mange. Her får du pulsen helt i vejret over længere tid og får arbejdet med din udholdenhed.
Ud over opvarmning og gennemgang af dagens øvelser er der ikke specifik tekniktræning på dette hold. Der forventes derfor, at du har en grundlæggende viden om de forskellige øvelser. Instruktøren er selvfølgelig altid behjælpelig med teknikjusteringer og råd omkring skalering.
Gymnastic WOD:
Holdet er opbygget med en skills del, hvor der arbejdes kontinuerlig i 4-6 uger med samme emne, f.eks. kip, t2b, HPSU, muscle up m.m. Efterfølgende kommer en mworkout med skillselementer for at få banket pulsen helt op 🙂
Holdet er for alle, instruktøren hjælper med at skalere programmet, så det passer til dig.
Kick starter:
Holdet er for dig som hvor dåbsattesten efterhånden er gullig og krøllet, samt strømperne bliver svære og svære at få på.
Træningen er målrettet mod at fungere bedre i hverdagens gøremål. Der tages hensyn til alverdens skavanker og ALLE kan deltage uanset niveau. Der ekstra god tid opvarmning, forklaring af øvelser, tilpasning af øvelser og afsluttende udstræk.
OCR er en forkortelse for Obstacle Course Racing eller på dansk forhindringsbaneløb. På dette hold arbejdes der med styrke og teknik ift. de øvelser, som du vil kunne møde til et OCR løb. Vi skal kravle i monkeybars, ringe og reb, hoppe over mure og løfte sandsække mm. Foruden en styrke og teknikdel, sluttes hver træning af med en workout, hvor du får lov til at arbejde med øvelserne med høj puls. Øvelserne tilpasses den enkeltes niveau. Vi arbejder på holdet frem mod deltagelse i Nordic Race Hasle Bakker og Ladies Mudrace/Ekstrem Mandehørm.
Hvis vejret tillader det, foregår træningen udendørs, så husk varm påklædning.
Vægtløftning er, foruden at være en olympisk disciplin, også en stor del af CrossFit. På dette hold arbejder vi med de 2 olympiske løft Snatch (Træk) og Clean & Jerk (Stød) samt en masse hjælpeøvelser.
Da vægtløftning har et højt teknisk niveau, forventer vi, at man har styr på Deadlift, Back og Front Squat samt Push Press, inden man melder sig på holdet. Er du i tvivl om du er klar, så spørg en af instruktørerne.
ROM WOD står for Range Of Motion Workout Of the Day og består af daglige workouts, hvor du på video bliver guidet gennem øvelserne. Da der er tale om statiske øvelser og passive stræk, kan du sagtens køre det før eller efter din træning.
Så find din træningsmakker og PRØV DET – din krop vil elske det!
Du finder en IPAD med ROMWOD under det store CrossFit Frederikshavn logo og dagens workout starter med et simpelt tryk på Play. Det er tilgængeligt alle ugens 7 dage.
Dette er holdet for den erfarne CrossFitter, der gerne vil prøve sig selv af og ikke er bleg for lidt venskabelig konkurrence.
Holdets program bestemmes af instruktøren og består som oftest af kendte benchmark workouts kaldet Girls and Heroes. The Girls er en række workouts opkaldt efter pigenavne, mens The Heroes er workouts opkaldt efter faldne tjenestemænd. Disse helte hædres i CrossFittens verden gennem lange og hårde workouts.
Disse workouts er ens over hele verdenen, og giver dermed mulighed for at man kan sammenligne sig selv med andre CrossFittere. Det er ofte workouts med høj belastning og sværhedsgrad, men de kan tilpasses den enkelte.
OBS! Vær opmærksom på, at instruktøren er med på holdet i denne time. Der kan derfor ikke forventes samme opfølgning og vejledning som på en normal WOD. Til gengæld får du muligheden for at sætte instruktøren til vægs.
Endurance:
Endurance er en time med fokus på udholdenhed. Ro-maskine, arirbike, ski-erg og kortere løbeintervaller fylder meget i programmet på holdet. Holdet er for alle uanset, hvilken form du er i, du skal altså ikke være Usain Bolt eller Eskild Ebbesen for at deltage. Træning vil som altid blive tilpasset den enkelte.
MAMA CrossFit:
MAMA CrossFit er rettet mod nybagte mødre, som gerne vil igang med at træne igen. På holdet er der mulighed for at integrere sit barn som en del af træningen. Træningen vil vare 1time +-15minutter, så der er plads til babygråd og våde bleer. Da øvelserne primært foregår på gulv(/tæppe) er det en god ide at medbringe en dyne/tæppe som barnet kan ligge på under træningen. Holdet foregår i ekstra rolige omgivelse.
8 ugers-undersøgelse er et krav for at kunne deltage på holdet.
Senior Fit:
Holdet er for dig som hvor dåbsattesten efterhånden er gullig og krøllet, samt strømperne bliver svære og svære at få på!
Træningen er målrettet mod at fungere bedre i hverdagens gøremål. Der tages hensyn til alverdens skavanker og ALLE kan deltage uanset niveau. Der ekstra god tid opvarmning, forklaring af øvelser, tilpasning af øvelser og afsluttende udstræk.
CrossFit Kids 9-13 år
Dette forløb kører otte uger ad gangen, hvor der er træning 2 gang i ugen. Der udover er der fri adgang til open gym ifølge med en voksen. Dette hold kræver, at man tilmelder sig et 8-ugers forløb på hjemmesiden.
På holdene træner de unge hovedsageligt med egen kropsvægt samt lette vægte som små kettlebells, håndvægte og teknikstænger. Der vil på holdet være fokus på grundig introduktion til basisøvelserne i CrossFit, mens der samtidig vil være tid til at lege med nogle af de mere avancerede øvelser. Ligeledes vil der være fokus på at opbygge barnets styrke, hurtighed og koordination gennem leg og sjov træning.
Træningen består af fælles opvarmning, en teknik-/styrkedel og til sidst en workout/teamworkout eller lignende.
Ungdoms CrossFit 14-17 år
Holdets er på samme niveau som WOD's, så du er sikret variation i din træning. Du træner med unge på din egen alder. Der er altid tid til den enkelte, og fokus på sikker og korrekt udførelse af øvelserne.
Holdet starter med en opvarmning og gennemgang af dagens øvelser. Herefter følger en styrke- og/eller teknikdel, der har til formål at forbedre din styrke og sørge for at bevægelserne udføres korrekt. Til sidst køres dagens workout, så du også er sikret høj puls og sved på panden.
Dette hold er en absolut nødvendighed, hvis du vil lære alle øvelserne i CrossFit.
Børne hjørnet:
Der er legerum med klatrevæg, rutsjebane, gyngestativ m.m., så dine børn kan hygge sig, imens du træner.