Udvalg i CrossFit Frederikshavn

Foreningen har også brug for dig!

For at sikre en balanceret og effektiv drift af vores nye forening, har vi valgt at oprette forskellige udvalg, der tager sig af hver deres opgaver. Opgaverne i udvalgene er listet nedenfor.

Når opgaver fordeles på flere udvalg, kan hvert udvalg fokusere på specifikke ansvarsområder og blive mere specialiserede. Vi har alle sammen forskellige styrker og interesser, og med vores udvalg kan vi hver især vælge at deltage i områder, der passer til vores kompetencer og det, vi synes er sjovt.

Når vi arbejder i mindre grupper som udvalg bliver samarbejdet og kommunikation internt i grupperne bedre – det hjælper med at sikre, at vigtig information bliver delt og koordineret på tværs af foreningen.

Ved at fordele opgaverne på flere hænder reduceres arbejdsbyrden samtidig for de enkelte medlemmer.

Hvert udvalg har en eller flere repræsentanter fra bestyrelsen, der som udgangspunkt er formand for det enkelte udvalg. På den måde kan der ved bestyrelsesmøder refereres fra udvalgene.

Der er også plads til dig i vores udvalg, hvis du har lyst til at være med til at få ting til at ske og hverdagen i boxen til at være så skøn, som den plejer at være. Du kan enten få en ‘fast plads’ i udvalget, eller deltage på ad hoc-basis, når der er behov for det.

Så tag endelig fat i en fra bestyrelsen i det udvalg, du gerne vil være med i – vi har også brug for dig!

Økonomiudvalget har det overordnede arbejde med foreningens økonomi.

Medlemmer fra bestyrelsen er formand Thomas Aarup + kasserer Per Allerup 

Opgaver i listeform:

  • Regnskab, herunder kontingentopkrævning, lønbehandling m.v
  • Kontakt til pengeinstitut
  • Kontakt til Kultur & Fritid – aktivitetstilskud, lokaletilskud m.v. 
  • Kontakt til sponsorer 
  • Kontakt til DGI  
  • Kontakt til forsikringsselskab (via DGI) 
  • Kontakt til andre foreninger som benytter sig af CFF fx Black Hawks
  • Ansættelseskontrakter
  • Fundraising 

Dette udvalg er foreningens ‘viceværter’ og tager sig at alt omkring boxen som lokale.

Medlemmer fra bestyrelsen: Brian Høj

Opgaver i listeform:

  • Kontakt til udlejer
  • El, vand, varme og affald
  • Kontakt til håndværkere
  • Vedligeholdelse af udstyr – evt. nyanskaffelser m/økonomi- og sportsudvalg 
  • Kontakt til rengøring, herunder husholdningsartikler, klude
  • Vedligeholdelse af træningslokale
  • Vedligeholdelse af udearealer

Vores kommunikationsudvalg sørger bla. for at markedsføre foreningen – både eksternt og internt.

Medlemmer fra bestyrelse: Rikke Sørensen og Per Allerup

Øvrige medlemmer i udvalget: Trine Lauridsen

Opgaver i listeform:

  • Kommunikation til medlemmer – nyhedsbrev, FB medlemsgruppe m.v.
  • Kommunikation til omverdenen – SoMe, eksterne medier mv.
  • Vedligeholdelse af hjemmeside 
  • Sportstøj med logo og diverse tryksager

Vores medlemsudvalg tager sig godt af foreningens medlemmer, og opgaverne er meget forskelligartede.

Medlemmer fra bestyrelsen: Carina Hyttel og Rico Eiersted

Opgaver i listeform:

  • Ind- og udmeldelse, som giver besked videre til øvrige udvalg
  • Idébank til, hvordan vi tiltrækker nye medlemmer og fastholder gamle
  • God velkomst til nye medlemmer 
  • Daglig kontakt til medlemmer (gælder for os alle sammen i boxen)
  • Indsamle gode ideer og input fra medlemmerne til fx nye hold, forløb el. lign. (gælder også os alle sammen)
  • Loungeområde, indkøb af kaffe, sodavand m.v. 
  • App i samarbejde med sportsudvalget

Vi bryster os af, at CrossFit Frederikshavn er #mereendfitness – og det er bla. her, aktivitetsudvalget kommer på banen med at lave aktiviteter for medlemmerne, der ikke altid har noget med træning at gøre, men lige såvel kan være af social karakter.

Medlemmer fra bestyrelsen: Rikke Winther Allerup og Rikke Sørensen

Øvrige medlemmer i udvalget: Nanna Kvist Jensen og Trine Lauridsen

Opgaver i listeform:

  • Big Four – Sommer- og Julechallenge, Open og Crossfit for Cancer
  • Generalforsamling
  • Ad hoc-aktiviteter og arrangementer (behøver ikke at være decideret træning) for alle medlemmer, specielle grupper, sponsorer etc.
  • Udarbejde et årshjul

Har du gode forslag til nye hold eller programmer, så er det sportsudvalget, du skal gå til. Det er nemlig dem, der sørger for den sportslige faglighed i boxen er i top.

Medlemmer fra bestyrelsen: Brian Høj, Jonas Hansen og Søren Skovbo

Opgaver i listeform:

  • Holdplan + bemanding 
  • Lave programmer
  • App i samarbejde med medlemsudvalget
  • Uddannelse og videreuddannelse af coaches
  • Daglig kontakt til coaches
  • Rekruttering af nye coaches
  • Kontakt til Crossfit verdenen
  • Talentsportsklasserne, Sportsakademiet etc
  • Atletpuljen